Sådan har Vejle Amt valgt at prioritereVejle Amt20/02-2004 I morgen og de kommende lørdage vil læserne af de regionale dagblade - Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, JydskeVestkysten og Horsens Folkeblad ? kunne blive lidt klogere på, hvad Vejle Amt har valgt at prioritere på de opgaveområder, som amtet har med at gøre, nemlig sundhed, sociale forhold, psykiatri, undervisning, natur og veje. I en række mindre annoncer fortælles - i helt kort form - hvad Vejle Amt har valgt at lægge vægt på inden for en række centrale serviceydelser. På sundhedsområdet har amtet for eksempel valgt at fordele opgaverne på seks sygehuse - i stedet for at samle dem på et. "Lige nu er det, som om strukturdebatten er gået helt i selvsving. Alt er i spil - det er faktisk lidt svært at finde hoved og hale i. Med denne lille kampagne vil vi gerne bringe lidt fakta ind i debatten ved at fortælle, hvordan vi i Vejle Amt har valgt at prioritere inden for vores opgaveområder," siger amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen. "Når vi snakker sygehuse, har vi for eksempel valgt at fordele specialerne rundt på vores seks sygehuse, i stedet for at samle dem på et stort sygehus. For langt de fleste patienter med mindre alvorlige sygdomme er der derfor ikke langt til det lokale sygehus. Samtidigt er der dygtige specialister på et af sygehusene, hvis man fejler noget mere alvorligt." Ud over at fungere godt for patienterne har den fordeling af opgaver også vist sig at være meget effektiv. En undersøgelse, Strukturkommissionen har fået udarbejdet, viser, at Vejle Amt - sammen med Århus Amt - har landets mest produktive sygehuse. "På samme måde har vi inden for vores andre opgaver fundet frem til løsninger, der tager udgangspunkt i lokale behov, samtidigt med at de er økonomisk bæredygtige. Det vil vi fortælle om i disse annoncer." I annoncerne henvises der til strukturdebatten på www.vejleamt.dk/strukturdebatten, hvor der kan hentes flere oplysninger om de prioriteringer, annoncerne fortæller om. Her kan man finde meget andet om struktur - blandt andet amtsrådspolitikernes og lokale meningsdanneres indlæg i debatten. |
|||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |